Find søbolde fra Titleist Pro V1, brugte TaylorMade TP5 eller et af de mange andre brands. Her finder du det største overblik over butikker, som sælger søbolde i Danmark.
Hvad er søbolde
Søbolde er en betegnelse for brugte golfbolde med henvisning til at de muligvis er fisket op fra en sø på golfbanen. Søbolde behøver dog ikke nødvendigvis at være golfbolde, som er fundet i en sø. Typisk bliver de fundet rundt omkring på banen på steder, hvor mange slår bolde hen og ikke er i stand til at finde den. Denne gør sig naturligvis gældende for mange søer rundt om på banen, hvor ikke alle har en “fiskestang” med i sin golfbag til at indsamle golfbolden.
Søbolde er billige golfbolde
Hvis du er på udkig efter billige golfbolde, men ikke vil gå på kompromis med kvaliteten af dine golfbolde, så er søbolde nok lige noget for dig. Brugte golfbolde som søbolde giver mulighed for at købe alle de bedste mærker for golfbolde, såsom Titleist ProV1, TaylorMade TP5, Bridgestone Tour B X, Callaway Chrome Soft eller en af de andre topmærker. Her er der altså rigtig gode penge at spare, når du skal købe kvalitetsgolfbolde. Du skal naturligvis være opmærksom på, at søboldene rent faktisk ikke har ligget flere år i vandet, da en golfbold i så fald kan tage skade og ikke fungere som forventet. Til dette kan du bruge ratingsystemet, som du finder hos de fleste forhandlere.
Rating af søbolde
Når du køber søbolde, så skal du være opmærksom på gradueringen/ratingen/karakteren. Derudover skal du muligvis kigge på om den enkelte butik benytter en anden rating. Nogle benytter ratings som AA, AAA, AAAA, A+, A, og de kan det enkelte sted være meget forskelligt, hvad det dækker over.
Generelt kan du dog regne med, at din rating hedder noget med B, C, D eller F, så finder du en god andel slid på boldene.
Mint – den bedste rating
Mint betyder at bolden er som fabriksny og der derfor ingen spor af slid er at finde. Søbolde med karakteren mint er svære at finde, og hvis du eksempelvis finder nogle Titleist ProV1 søbolde med gradueringen “mint”, så vil der typisk ikke været meget at spare i forholde til at nye ProV1 golfbolde i eksempelvis en udenlandsk golfbutik.
Grade A golfbolde
Der findes mange Grade A vurderinger og AA det ene sted kan være bedre AAA+ et andet sted. Så læs altid hvordan den enkelte forretning laver deres bedømmelser. Typisk med grade A søbolde får du en god golfbold med kun få mærker. En bold man typisk vil spille med ned til handicap 7-8 stykker (måske end da længere ned for nogle). Og en god bold med få mærker er stadigt bedre end en splinterny billig tolags bold.
Grade B golfbolde
Min erfaring med grade B golfbolde er, at det kan være alt fra udmærkede bolde med blot lidt mærker til større hakker, som synligt påvirker boldens flugt. Vær særligt opmærksom på på billeder og beskrivelse, hvis det er bolde, som du tænker at bruge til spil på banen.
Refurbished golfbolde
Refurbished golfbolde er bolde, som er slidte og bliver repareret med ny overflade. Denne type bolde slides noget hurtigere end nye bolde, men er flotte og nye at se på til typisk halv pris. Blandt andet har Refurbished Titleist ProV1 bolde været populære de senere år.